Louise Agger Nexø

”Jeg havde igennem et stykke tid haft en voksende utilfredshed med mit arbejdsliv og fik endelig samlet modet til at handle på det: Jeg sagde mit gode job op som Brandingchef på TV 2, hvor jeg havde tilbragt 13 skønne år.  

Det var en af de sværeste beslutninger, jeg har måttet træffe, men jeg var nødt til at se i øjnene at min arbejdsglæde var blevet for lille - jeg havde alt for ofte følelsen af at jobbet sugede energien ud af mig, uden at give nok tilbage. 

Et nyt jobeventyr ventende, men jeg manglede en fornemmelse af hvilken retning jeg skulle gå, for at komme igang. Jeg vidste bare, at jeg gerne ville prøve noget helt nyt - og at det skulle være meningsfyldt.

Derfor bookede jeg et forløb hos Jette Bülck, som kunne hjælpe mig med at blive klogere på mit faglige særkende og særlige potentiale.

I forløbet har jeg, først og fremmest, fundet ud af, hvad jeg virkelig brænder for. Det, der ligger naturligt på min rygrad og som driver mig indefra.

Jette har ”rusket op i mig” og fået mig til at vende blikket mod alle de ressourcer, der gør mig unik og værdifuld for en virksomhed. 

Det har været en øjenåbner, at tænke min karriere som ”formålsdrevent” og at tænke ud fra filosofien om, hvad der ”kalder på mig” og hvad jeg finder glæde og energi i at byde ind med fremfor at orientere sig imod, hvilke jobs der er slået op pt. Det hjælper mig til at yde mit bedste og være med til skabe mit eget nye job.

Sjovt som man måske godt ved det hele inderst inde. Man har bare brug for en som Jette, der ved hvordan man skruer op for kontakten for sin indre stemme.

Jeg har allerede anbefalet Jette Bülck til en masse i mit netværk. Dejligt der findes sådan en som hende.”

Louise Agger Nexø. Projektleder, Tænketanken Fremtidens Biblioteker.